FCI Standard Nr. 189 .............. 12.03.1999 (GB)

Suomen Lapinkoira ...... Oprindelsesland: Finland

Anvendelse:

Oprindelig hyrde- og vagthund brugt i forbindelse med rensdyrhold. I dag er den ogs en populr selskabshund.

Klassifikation:

FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 3 (Nordiske vagt- og hyrdehunde). Uden brugsprve.

Historie:

I rhundreder har Lapperne anvendt hunde af samme type som Finsk Lapphund som hyrdehunde for rensdyr og som vagthunde i Nordskandinavien og de nordlige omrder af Rusland. P baggrund af disse hunde blev den frste standard for Lappsk Hyrdehund ud-frdiget af Finsk Kennelklub i 1945.
Racens navn blev ndret til Lapphund i l967. I lbet af 1970'erne blev racens type og udseende lagt fast, og standarden har vret gjort mere detaljeret adskillige gange. Racens navn blev igen ndret i 1993 til Finsk Lapphund. Racetypen er blevet stabil i lbet af kort tid, og i dag er racen meget populr i hele Finland, hoved-sagelig som familiehund og hobbyhund.

Helheds-
indtryk:

Under middelstrrelse, med en kraftig kropsbygning i forhold til strrelsen, en smule lngere end sin skulderhjde. En hund med lang, tyk pels og st-rer.

Proportioner:

Kropsdybden er lidt under halvdelen af skulderhjden. Nsepartiet er lidt kortere end skallen. Skallen er lidt lngere end bred, og dybden mler det samme som bredden.

Temperament:

Opvakt og kvik, modig, rolig og lrevillig. Venlig og trofast.

Hoved:

Virker kraftigt og er ret bredt.

Skalle:

Bred, let konveks. Panden er ret hvlvet. Pandefuren er klart defineret.

Stop:

Tydeligt defineret.

Nse:

Foretrkkes sort, men dog afstemt efter pelsfarven.

Nseparti:

Strkt, bredt og lige. Set fra oven og i profil jvnt, men kun lidt aftagende udefter.

Lber:

Stramme.

Kber, bid:

Strke kber. Saksebid.

Kinder:

Kindbensbuerne er tydeligt markerede.

jne:

Mrkebrune, dog afstemt efter pelsfarven, og ovale. Udtrykket er bldt og venligt.

rer:

Middelstore, bret helt eller halvt rejste. De er ansat ret langt fra hinanden og er ret brede ved basis. De er trekantede af form og meget bevgelige.

Hals:

Middellang og strk, dkket af et rigeligt hrlag.

Krop:

Manke:

Muskuls og bred, let markeret.

Ryg:

Strk og lige.

Lnd:

Kort og muskuls.

Kryds:

Middellangt, veludviklet, kun let skrtstillet.

Bryst:

Dybt og ret langt, nr nsten til albuerne. Det er ikke srlig bredt, og ribbenene er let hvlvede. Forbrystet er klart synligt, men ikke srlig kraftigt.

Underlinie:

Let optrukken.

Hale:

Ret hjt ansat og middellang, rigeligt bekldt med langt hrlag. Halespidsen kan have en J-formet krog. Under bevgelse bres halen i en bue over ryggen eller siden, men i ro kan den bres hngende.

Lemmer:

Forpart:

Generelt: Kraftfuld, med strk benstamme. Det forfra lige og parallelle forben.

Skuldre:

Let skrtstillede.

Overarm:

Af lngde som skulderbladet. Vinklen mellem skulderblad og overarm er ret ben.

Underarm:

Ret kraftig, lodret stillet.

Hndrod:

Smidig.

Mellemhnd:

Af middellngde, let skrtstillet.

Forpoter:

Godt hvlvede, mere ovale end runde, dkket af tt hrlag. Trdepuderne er elastiske, og deres sider er dkket af et tt hrlag.

Bagpart:

Generelt: Med kraftige knogler, kraftfuld, sete bagfra lige og parallelle bagben. Vinklerne er klart markerede, men ikke udprgede.

Overlr:

Middellang og ret bredt, med veludviklede muskler.

Kn:

Fremadrettet, med ret klart markeret vinkling.

Underlr:

Relativt langt og senet.

Haseled:

Moderat lavt ansat. Vinklen klart markeret, men ikke for udtalt.

Mellemfod:

Ret kort, strk og lodret stillet.

Bagpoter:

Som forpoterne. Vildtkler er ikke nskede.
(NB! Fjernelse af vildtkler er forbudt i Danmark)

Bevgelse:

Ubesvret. Skifter let fra trav til galop, som er den mest naturlige gangart. Benene bevges parallelt. Under arbejdet adrt og hurtig bevgelse.

Hud:

Stram overalt, uden rynker og folder.

Pels:

Hrlag:

Rigeligt, isr hanner har en meget fyldig manke. Yderpelsen er lang, lige og grov. P hovedet og p forsiden af benene er pelsen kortere. Der skal forefindes en underuld, som er bld og tt.

Farve:

Alle farver er tilladt. Grundfarven skal vre dominerende. Andre farver end grundfarven kan forekomme p hoved, hals og bryst, p kroppens underside, p ben og hale.

Strrelse:

Ideal skulderhjde for hanner 49 cm, for tver 44 cm. Der er tolerance p +/- 3 cm. Typen er mere betydningsfuld end strrelsen.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregende punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedmmelsen skal st i nje forhold til afvigelsens omfang.

Hanner ikke maskuline og tver ikke feminine
Letbygget hoved
Utilstrkkeligt stop
Hngerer
Halen bres konstant lavere end overlinien
Bagparten overvinklet eller for stejl
Manglende underuld
Pelsen fladtliggende
Krllet yderpels
Ubestemmelig grundfarve

Diskvalificerende
fejl:

Overbid, underbid
Haleknk

Bemrk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

DKK's bemrkn.:

Forhold, der pvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Andet:

Standarden udgivet af FCI den 12. marts 1999.
Oversttelsen godkendt af DKK's Standard Komit April 2000.

NB!: Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i marts 1993.

Standard for Finsk Lapphund
FCI Standard Nr. 189 .............. 12.03.1999 (GB)
Suomen Lapinkoira ...... Oprindelsesland: Finland

Anvendelse:	Oprindelig hyrde- og vagthund brugt i forbindelse med rensdyrhold. I dag er den ogs en populr selskabshund.
Klassifikation:	FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 3 (Nordiske vagt- og hyrdehunde). Uden brugsprve.
Historie:	I rhundreder har Lapperne anvendt hunde af samme type som Finsk Lapphund som hyrdehunde for rensdyr og som vagthunde i Nordskandinavien og de nordlige omrder af Rusland. P baggrund af disse hunde blev den frste standard for Lappsk Hyrdehund ud-frdiget af Finsk Kennelklub i 1945. Racens navn blev ndret til Lapphund i l967. I lbet af 1970'erne blev racens type og udseende lagt fast, og standarden har vret gjort mere detaljeret adskillige gange. Racens navn blev igen ndret i 1993 til Finsk Lapphund. Racetypen er blevet stabil i lbet af kort tid, og i dag er racen meget populr i hele Finland, hoved-sagelig som familiehund og hobbyhund.
Helheds- indtryk:	Under middelstrrelse, med en kraftig kropsbygning i forhold til strrelsen, en smule lngere end sin skulderhjde. En hund med lang, tyk pels og st-rer.
Proportioner:	Kropsdybden er lidt under halvdelen af skulderhjden. Nsepartiet er lidt kortere end skallen. Skallen er lidt lngere end bred, og dybden mler det samme som bredden.
Temperament:	Opvakt og kvik, modig, rolig og lrevillig. Venlig og trofast.
Hoved:	Virker kraftigt og er ret bredt.
Skalle:	Bred, let konveks. Panden er ret hvlvet. Pandefuren er klart defineret.
Stop:	Tydeligt defineret.
Nse:	Foretrkkes sort, men dog afstemt efter pelsfarven.
Nseparti:	Strkt, bredt og lige. Set fra oven og i profil jvnt, men kun lidt aftagende udefter.
Lber:	Stramme.
Kber, bid:	Strke kber. Saksebid.
Kinder:	Kindbensbuerne er tydeligt markerede.
jne:	Mrkebrune, dog afstemt efter pelsfarven, og ovale. Udtrykket er bldt og venligt.
rer:	Middelstore, bret helt eller halvt rejste. De er ansat ret langt fra hinanden og er ret brede ved basis. De er trekantede af form og meget bevgelige.
Hals:	Middellang og strk, dkket af et rigeligt hrlag.
Krop:
Manke:	Muskuls og bred, let markeret.
Ryg:	Strk og lige.
Lnd:	Kort og muskuls.
Kryds:	Middellangt, veludviklet, kun let skrtstillet.
Bryst:	Dybt og ret langt, nr nsten til albuerne. Det er ikke srlig bredt, og ribbenene er let hvlvede. Forbrystet er klart synligt, men ikke srlig kraftigt.
Underlinie:	Let optrukken.
Hale:	Ret hjt ansat og middellang, rigeligt bekldt med langt hrlag. Halespidsen kan have en J-formet krog. Under bevgelse bres halen i en bue over ryggen eller siden, men i ro kan den bres hngende.
Lemmer:
Forpart:	Generelt: Kraftfuld, med strk benstamme. Det forfra lige og parallelle forben.
Skuldre:	Let skrtstillede.
Overarm:	Af lngde som skulderbladet. Vinklen mellem skulderblad og overarm er ret ben.
Underarm:	Ret kraftig, lodret stillet.
Hndrod:	Smidig.
Mellemhnd:	Af middellngde, let skrtstillet.
Forpoter:	Godt hvlvede, mere ovale end runde, dkket af tt hrlag. Trdepuderne er elastiske, og deres sider er dkket af et tt hrlag.
Bagpart:	Generelt: Med kraftige knogler, kraftfuld, sete bagfra lige og parallelle bagben. Vinklerne er klart markerede, men ikke udprgede.
Overlr:	Middellang og ret bredt, med veludviklede muskler.
Kn:	Fremadrettet, med ret klart markeret vinkling.
Underlr:	Relativt langt og senet.
Haseled:	Moderat lavt ansat. Vinklen klart markeret, men ikke for udtalt.
Mellemfod:	Ret kort, strk og lodret stillet.
Bagpoter:	Som forpoterne. Vildtkler er ikke nskede. (NB! Fjernelse af vildtkler er forbudt i Danmark)
Bevgelse:	Ubesvret. Skifter let fra trav til galop, som er den mest naturlige gangart. Benene bevges parallelt. Under arbejdet adrt og hurtig bevgelse.
Hud:	Stram overalt, uden rynker og folder.
Pels:
Hrlag:	Rigeligt, isr hanner har en meget fyldig manke. Yderpelsen er lang, lige og grov. P hovedet og p forsiden af benene er pelsen kortere. Der skal forefindes en underuld, som er bld og tt.
Farve:	Alle farver er tilladt. Grundfarven skal vre dominerende. Andre farver end grundfarven kan forekomme p hoved, hals og bryst, p kroppens underside, p ben og hale.
Strrelse:	Ideal skulderhjde for hanner 49 cm, for tver 44 cm. Der er tolerance p +/- 3 cm. Typen er mere betydningsfuld end strrelsen.
Fejl:	Enhver afvigelse fra de foregende punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedmmelsen skal st i nje forhold til afvigelsens omfang. Hanner ikke maskuline og tver ikke feminine Letbygget hoved Utilstrkkeligt stop Hngerer Halen bres konstant lavere end overlinien Bagparten overvinklet eller for stejl Manglende underuld Pelsen fladtliggende Krllet yderpels Ubestemmelig grundfarve
Diskvalificerende fejl:	Overbid, underbid Haleknk
Bemrk:	Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
DKK's bemrkn.:	Forhold, der pvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Andet:	Standarden udgivet af FCI den 12. marts 1999. Oversttelsen godkendt af DKK's Standard Komit April 2000.

NB!: Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i marts 1993.